Hej Klaus,
tak for din tilbagemelding; er netop færdig med nedtagning af skillevægge og hjemtagning af al grejet, da bygningen skal omdannes til plejehjem - nu vil jeg hygge mig med noget 8x10" forstørret 2,5 gange, så det kan være på 50x60 cm papir i 50x60 cm skåle/bakker.
Kort fortalt var arbejdsgangen med de store billeder sådan:
OPTAGELSE: 6x9 cm rullefilm i bagstykke på 5x7" kamera, så ku' fronten hæves og bagen tiltes; med en 240mm optik på ca. to meters afstand er der ikke megen dybdeskarphed, så det var rart at lægge skarphedsplanet fra nederste forgrund til øverste baggrund.
FILMFREMKALDELSE: jeg er meget ofte fummelfingret med både stål og kunststof spoler til fremkaldedåser - så jeg har lavet mine egne meget enkle DEEP TANKS: i byggemarked har jeg købt grå PVC-rør, 105 cm lange og diameter 7 cm. Prop i bund, og med kort mellemstykke løst påsat prop i top. Et rør til fremkalder, tre liter i halv normalstyrke, et andet rør til fixer, og to rør forbundne med u-stykke som stop og skyl: stik vandslangen ned i det ene rør, så pibler det stille op omkring filmen i det andet. Passer perfekt til 120 rullefilm med klemmer i begge ender. Med en slant Rodinal i ny og næ, og lidt konc. fixer, arbejdede kemien fint uden udskiftning den måned det tog mig at køre 18 Delta100 igennem.
FORSTØRRELSE: 16-18 ganges forstørrelse med apo-rodagon-N 90 mm: det gik lige med efterbelysning i hjørnerne. Det var især en fordel at kunne køre ved blænde 4.0 på to af negativerne, hvor jeg havde forsøgt mig med uskarp afmaskning; det gjorde jo negativerne noget mørkere. SJOV metode, som jeg glæder mig til at lege videre med på planfilm.
PAPIRFREMALDELSE: Tønder, 42x102 cm, godt 100 liter fremkalder: alle gamle sjatter + lidt friskt, samlet ca. halv normal arbejdskoncentration. Ilford Multigrade mat dobbelt vægt, ca. 90x140 cm, sænkes let sammenrullet ned i tønden, forhindres i at klaske sammen ved forsigtig omrøring /adskillelse med to kosteskafter. Og så fremdeles; i tønden med selentoner havde jeg en gammel glassøjle i midten for at formindske volumen af toneren. Kemien kørte uden udskiftning, dog nogen efterfyldning og tætte låg, igennem et par måneder.
TØRRING MM.: jeg har fundet nogen perforerede plastikmalede tynde metalplader i storskrald, som ikke smitter af på billederne, så de har ligget og lufttørret; og så presset mellem glasbordplader (også storskral); og der er et herligt tidsfordriv med retouchering/spotting af de store flader.
Vel, vel, jeg prøvede at gøre det kort --- det lyder spændende med dine foretagener - kig på one of many cameras hjemmeside: inde i deres forretning har de bygget et 50x60 cm kamera, de bruger papirnegativer ca. 3 ASA.
Hilsner fra Lars